Kulturarv
At redde ”havebrugets Rembrandt’er”
Det er forår, og det kribler i fingrene efter at putte frø i jorden. En tur i supermarkedet – masser af flotte poser – men hvor kommer frøene fra og hvad bliver de til? Hvorfor er det vigtigt, og hvad har det med Merkur Fonden at gøre? Læs mere her.
Danmark var engang storeksportør af grønsagsfrø, men mangfoldigheden af sorter skrumpede i takt med antallet af frøavlerfirmaer. Nu dominerer få firmaer verdensmarkedet og sorterne bevæger sig mod stadig større ensartethed; fokus på udseende fremfor smag og næringsindhold - og opfyldelse af professionelle avleres behov.
Der tales meget om biologisk mangfoldighed – og her plejer vi at tænke på vild natur. De køkkenurter, vi har bragt ind i vores køkkenhaver og på markerne, er blevet forædlet gennem århundreder og årtusinder, og der blev udviklet talløse sorter, som passede til mange forskellige behov, alt efter hvor, hvornår og hvordan de skulle dyrkes og spises. Her var der også en meget stor genetisk og biologisk mangfoldighed – en sand guldgrube af kulturhistorie var gemt i sorterne og vores viden om dem.
Hver gang et frøfirma blev opkøbt, forsvandt erfaring og arkiver med værdifuld viden om firmaets gamle og nyere sorter. Fra 1950’erne indførtes hybrid-sorter, altså sorter, som man ikke selv kunne tage frø af.
Foreningen Frøsamlerne og Svend Erik Nielsen har iværksat et arbejde med at beskrive de 300 vigtigste køkkenurt-sorter op til ca. 1950 – og Merkur Fonden støtter leksikonets tilblivelse. Projektets formål er ikke at skue bagud. Det er tværtimod at samle den vigtige viden, mens tid er, for gennem historien at ”lære, hvordan sorterne i nutiden kan anvendes og dyrkes, så de giver det bedste af sig selv.”
Gamle sorter af grønsagsfrø fra de mange frøfirmaer opbevares faktisk i fryserne i genbanken på Svalbard, og interesserede kan købe bittesmå portioner. Men sorterne skal ikke bare være ”på museum”. Meningen med det kommende leksikon er at sprede viden om deres egenskaber og få sorterne ud at blive opformeret for alvor hos havefolk, gartnere, landmænd, kokke, forskere og forædlere efter devisen ”En sort på bordet er en sort bevaret.”
Merkur Fonden har støttet, fordi arbejdet også peger fremad: Den kulturhistoriske arv, der ligger gemt i vores viden om sorterne, kan blive afgørende vigtig i det fremtidige arbejde med at finde sorter, som er sundere og smager af mere, som kan hjælpe os gennem ændrede klimatiske forhold, som kan dyrkes med reduceret brug af hjælpestoffer, som passer bedre til særlige lokaliteter osv.
Og som vi selv kan tage frø af.
Leksikonet forventes at udkomme i 2024, så vi vender tilbage med nyt.