Hjælp til selvhjælp
SYMASKINER
Hvordan 5.000 kr. fra Merkur Fonden blev til 7 symaskiner som blev til tøj til 150 familier – med bonusvirkninger.
I Nepals fattige egne køber man ikke færdigt tøj. Man køber stof i metermål. Der er store penge at spare, hvis man selv kan sy sit tøj. En håndsymaskine kan klare behovet hos 15-20 kvinder og deres husstande. Derudover kan kvinderne sy for andre og dermed tjene lidt ekstra.
De syv maskiner, som organisationen ”Skoleliv i Nepal” købte for Merkur Fondens donation på 5.000 kr. hjælper altså op mod 150 familier til at spare penge og til at tjene lidt ekstra. Kvinderne organiserer sig i gruppen og betaler leje til gruppen for de dage, de bruger maskinen, så der altid er penge til vedligehold og reparation af den – og dermed styrker det kvindernes samarbejde og sammenhold – den sociale kapital, kan man kalde det. Den bonusvirkning skaber en række andre fremskridt blandt landsbyens kvinder.
Merkur Fondens Nyhedsbrev
Læs mere om Merkur Fondens arbejde hvert kvartal. Vi sender nyheder lige til din postkasse. Når du tilmelder dig, sender vi straks seneste udgave.