Emmanuel Arts

Foreningen Emmanuel Arts har startet et skoleprojekt i udkanten af Nairobi, Kenya, kaldet Emmanuel Arts Skills Center. På Emmanuel Arts Skills Center ønsker man at give gadebørn en brugbar og praktisk uddannelse ved at lære dem håndværk og entreprenørskab, samtidig med at de får en basal boglig uddannelse. Skolen hjælper også børnene med at komme ud af eventuelle misbrug.

Merkur Fonden har støttet indretningen af et køkken og hønseområde på skolen, så eleverne kan få mad og drikke i løbet af dagen, og så skolen kan få en ekstra indtægt gennem salg af æg og høns. Hvis skolen ikke kan tilbyde mad til eleverne, vil gadebørnene finde anden måde at skaffe sig noget at spise, hvilket ofte ender i tiggeri eller tyveri.

Læs mere om Emmanuel Arts